Væredygtighed - Hvornår er man væredygtig?

Væredygtighed er et begreb, der handler om at være i indre balance og leve i overensstemmelse med sig selv – frem for blot at gøre, præstere eller forbruge. Det er evnen til at stå stabilt i sit eget nærvær, mærke sin kerne og agere bevidst og ægte i relation til omverdenen. I denne artikel undersøger vi, hvad væredygtighed egentlig betyder, og hvornår man kan siges at være væredygtig.

Hvad betyder det at være væredygtig?

Væredygtighed betegner en indre tilstand af nærvær, autencitet og ro. Det handler om at kunne være – i sig selv, i sine følelser, i livet – uden at lade sig rive med af ydre krav eller indre uro. En væredygtig person er bevidst om sine grænser, værdier og rytmer og lever i overensstemmelse med dem.

I modsætning til bæredygtighed, der ofte handler om ydre strukturer og ressourcer, handler væredygtighed om den indre kapacitet til at bære livet – også når det bliver intenst, stille eller sårbart.

Hvornår er man væredygtig?

Der findes ikke én opskrift, men flere tegn peger på, at man bevæger sig i retning af væredygtighed:

Kan du være med det, der er – uden at ville ændre det?

Væredygtighed handler ikke om kontrol, men om accept. Når du kan være med både glæde og ubehag uden straks at ville ændre, fikse eller flygte, vidner det om indre styrke.

Reagerer du bevidst – eller automatisk?

Et centralt tegn på væredygtighed er evnen til at skabe et indre rum mellem impuls og handling. Når du reagerer bevidst, i stedet for refleksivt, træder du ind i et mere nærværende og ansvarligt forhold til dig selv og andre.

Er du tro mod dig selv – også når det koster?

Væredygtighed indebærer autenticitet. Det betyder, at du tør stå ved dine behov, værdier og grænser – også når det er ubelejligt, upopulært eller konfronterende.

Har du kontakt til din krop og dine følelser?

At være væredygtig kræver, at du er forankret i kroppen og kan mærke dine følelser uden at blive overvældet. Det handler om at være i sanselig kontakt med dig selv, ikke kun mentalt til stede.

Har du indre ro – midt i ydre aktivitet?

Væredygtighed er ikke det samme som passivitet. Man kan være travl og aktiv og stadig være væredygtig, hvis aktiviteten udspringer af indre klarhed og ikke af uro, præstationsbehov eller flugt.

Hvad forhindrer væredygtighed?

Der er flere faktorer, der spænder ben for væredygtighed:

• Overidentifikation med præstation, rolle eller image

• Frygt for stilhed eller tomhed

• Ubevidsthed om egne behov og følelser

• Afbrudt kontakt til kroppen og nuet

• Afhængighed af ydre bekræftelse

Når vi mister forbindelsen til vores eget væsen og bevæger os væk fra ægte nærvær, bliver vi mindre væredygtige – selvom vi stadig “fungerer” på overfladen.

Hvordan opbygger man væredygtighed?

Det kræver tid, bevidsthed og mod at opbygge væredygtighed. Nogle veje dertil inkluderer:

• Mindfulness og meditation – træning i at være med det, der er

• Kropsbevidsthed – f.eks. gennem åndedrætsøvelser, yoga eller naturkontakt

• Egentid og stilhed – rum uden krav, præstation eller distraktion

• Refleksion og selvundersøgelse – at lytte ærligt til sig selv

• Bevidste relationer – hvor du kan være ægte og modtage spejling

Jo mere du tør stå stille med dig selv, jo mere væredygtig bliver du.

Hvad kendetegner et væredygtigt menneske?

Et menneske, der lever væredygtigt, udstråler ofte:

• Ro og tilstedeværelse

• Evne til at lytte – også til det usagte

• Klarhed i kommunikation og handling

• Nærhed uden at miste sig selv

• Nærvær uden at kræve noget tilbage

De handler ikke nødvendigvis mere end andre – men de handler med bevidsthed og integritet.

Hvorfor er væredygtighed vigtig?

I en tid præget af tempo, præstation og distraktion er væredygtighed en modvægt. Det er ikke blot et personligt anliggende, men også et socialt og eksistentielt: Når flere mennesker lever med væredygtighed, skaber det mere nærvær, ægthed og bæredygtighed i relationer, arbejdspladser og samfund.

Væredygtighed er evnen til at leve indefra og ud – med bevidsthed, forankring og ægthed. Det er ikke et mål, man opnår én gang for alle, men en praksis, man vender tilbage til igen og igen. Når du kan være med dig selv, som du er, begynder noget dybere at bære dig.